Bliv hjemme indtil barnet er helt frisk og rask igen, syge børn i Børnehuset medfører nemlig endnu flere syge børn i Børnehuset.
Mødet med daginstitutionen medfører desværre ofte også mødet med nye smittekilder og bakterier. Derfor er det ikke usandsynligt, at barnet bliver syg i den første tid. Vi gør alt, hvad vi kan for at holde smitteniveauet nede og følger reglerne for området (Sundhedsstyrelsens vejledning). Og hvis barnet har feber eller på anden måde virker sløjt, og ikke kan indgå i institutionens hverdag, ringer vi til dig, og vi forventer, at du henter barnet hurtigst muligt.
Hvis du er i tvivl om, hvornår barnet er klar til at komme i institution igen, kan du altid ringe og snakke med os, og hvis barnet har brug for smertestillende, fx Panodil, er det ofte et tegn på at de ikke skal komme i vuggestue eller børnehaven. Vi ved godt, at det kan være svært som forælder at få det hele til at hænge sammen, men både af hensyn til det syge barn og til de andre børn, skal der ikke være syge børn i institutionen.
Smitsomme sygdomme hos børn og unge
Vejledning Udarbejdet af Sundhedsstyrelsen
Ved tilskadekomst i institutionen kontakter vi jer naturligvis med det samme, og hvis det er nødvendigt, tager vi på skadestuen, I kommer enten inden til Børnehuset eller møder os på skadestuen.